Regler og praktiske oplysninger for DcH-Svendborg 2019Alle hunde skal føres i snor på parkeringspladsen, på luftepladsen samt på arealet omkring klubhuset. Medbring poser til hundens efterladenskaber. HUSK at samle op og læg efterfølgende posen i affaldscontaineren eller de opstillede affaldsstativer.
Du skal melde afbud til din træner, hvis du er forhindret i at deltage i træningen. Melder du ikke afbud 3 gange i træk, bliver du slettet af holdet. Anvendelse af pighalsbånd og strømhalsbånd er forbudt.
Det er forbudt at afstraffe sin hund i form af spark eller slag – dette vil medføre bortvisning. Som medlem af klubben må du også træne/bruge arealerne udenfor træningstiderne. Gå langs kanten hvis der er andre, der træner på arealet.
Overtrædelsen af ovenstående regler kan medfører: 1. gang: Mundtlig advarsel 2. gang: Skriftlig advarsel 3. gang: Hunden udelukkes fra pladsen i en periode. Disse sanktioner kan kun håndhæves af bestyrelsen. Gode råd Mød op til træningen i god tid, iført praktisk påklædning. Sørg for at din hund er luftet godt hjemmefra, ellers benyt luftepladsen inden træningen. Undlad at give hunden et større måltid lige inden træningen. Medbring små lækre godbidder til hunden. Gerne noget som kun bliver brugt til træningen.
Husk legetøj til hunden. I forbindelse med træningstimen holdes der, ca. halvvejs, en kort pause – hvor kaffe, te og kakao er gratis. Øl, vand kan købes i klubhuset. Hjælp os med at værne om vores pragtfulde areal og klubhus. Husk det gode humør.
| Ordensregler for DcH-Svendborgs areal 2019Kun adgang for medlemmer. Brug luftepladsen før træning. Husk altid at samle din hunds efterladenskaber op – gælder for hele området. Ingen løse hunde før træning. Vis hensyn overfor andre på pladsen samt til hundeførere, der træner hund. Vær opmærksom på skilte, flag og lign. da de ofte indikerer, at der er udlagt spor. Springbrætter / legeredskaber er KUN til brug for hunde. Ingen kørsel på arealet. Færdsel og brug af arealet/redskaber er på eget ansvar.
|